- et grønt nærområde

Færgevejskilen

Flora og fauna

Peg på billede for billedtekst og klik for fuld størrelse

Rul ned

Færgevejskilen er omgivet af bebyggelser på alle sider og løber dermed som en serpentine eller kile af natur igennem et bymæssigt område. Pga. sin oprindelige bestemmelse som motorvejsareal har den lidt en hård medfart med regulering af vådområder og forstyrrelse af jordlag, og da den tillige før 1960'erne var landbrugsområde, må det meste af dens nuværende vilde flora og fauna anses for at være nytilkommen, indvandret fra omgivelserne eller spredt fra nogle få lommer af bevaret natur langs diget, omkring og i vådområderne og i Meulenborgskoven.

Luftfoto, maj 1954. Foto: US Air Force. Med tilladelse fra COWI.

Luftfoto 1954. Copyright COWI.

Luftfoto forår 2015. Geodatastyrelsen.

Luftfoto 2015. Geodatastyrelsen.

En sammenligning af de to luftfotos er næsten skræmmende, i hvert fald ud fra et natursynspunkt, når man ser, hvordan landskabet omkring Færgevejskilen er blevet udbygget. Men det må retfærdigvis siges, at agerlandet i 1954 heller ikke havde meget med natur at gøre, og ser man nøjere efter, er der faktisk mere skov på fotoet fra 2015 end på det fra 1954. På selve Færgevejskilen inkl. Meulenborg synes der også at være kommet langt flere træer.

En botanikvandring på Færgevejskilen i 2015 med botaniker Peter Milan Petersen og en anden i 2016 med biolog Hans Wernberg resulterede hver i fund af ca. 50 plantearter, de fleste ganske almindelige, men faktisk også nogle mere sjældne arter. Da de 50 arter ikke var helt de samme ved de to botanikvandringer, når det samlede antal noget højere op, og med tillæg af artsfund gjort ved andre lejligheder skal der lægges yderligere noget til, så alt i alt er der tale om mange flere end 50 arter, sandsynligvis over 100. Heraf er mindst 10 græsser og halvgræsser, mindst 25 træer og buske (når der ses bort fra Meulenborgskoven) og mindst 5 bregner og padderokker. Tilbage bliver der, lavt regnet, 60 urter af den slags, som tiltrækker insekter med deres blomster, og som giver åbne naturarealer deres maleriske pragt og summende atmosfære, især ved højsommertid. Af dem kan nævnes glat og lådden dueurt, gederams, almindelig kællingetand, smalbladet vikke, flere kløverarter, lav og bidende ranunkel, almindelig fredløs, bulmeurt, gul og hvid snerre, pomerans-høgeurt, almindelig røllike, rejnfan, flere arter knopurt, ager-tidsel, tårnurt, rank vejsennep, spring-balsamin, almindelig katost, prikbladet perikum og skov-hullæbe.

 

Der er altså ganske mange plantearter, men ikke så mange som på arealer, der i længere tid end Færgevejskilen har fået lov at henligge som overdrev og eng. Fx kan man på www.fugleognatur.dk se at der på Høvblege på Møn, et af Danmarks artsrigeste overdrev, er registreret over 170 plantearter. På billedet t.v. ses en klynge bjerg-knopurt, som egentlig er en forvildet haveplante, men som med sine funklende violette og duftende blomster bl.a. tiltrækker sommerfugle, og som sammen med vilde knopurtarter har nydt godt af friholdelse for høslæt på begrænsede arealer.

Bjerg-knopurt S for store Sneglehøj-sø 2. juni 2016. Fot. Asbjørn Hillestoft.

I de sidste ti år har der været høslæt én gang årligt på Færgevejskilen og frem til 2015 er det sket tidligt på sommeren, hvilket har resulteret i at mange sentblomstrende urter ikke har kunnet nå at blomstre og sætte frø. Fra 2016 blev høslættet forsøgsvis rykket frem til midt i august, og allerede samme år kunne man se flere blomstrende urter end tidligere. Mindre dele af de åbne arealer har i 2014-15 som nævnt været helt undtaget for høslæt. På luftfotoet nedenfor ses de indrammet med rødt. De med blåt indrammede arealer er permanent for sumpede til maskinelt høslæt og holdes åbne ved manuel beskæring af træopvækst.

Områder uden høslæt 2014-15 indrammet med rødt. Områder permanent for sumpede til maskinelt høslæt indrammet med blåt. Luftfoto 2015. Helsingør Kommune.

Meulenborgskoven indtager en særstilling i forhold til resten af Færgevejskilen, dels i egenskab af skov, dels i egenskab af tidligere lyst- og nyttehave. Området rummer således et væld af træ- og buskarter, formentlig helt overvejende som følge af kunstig udplantning. Men man finder også interessante urter, som kan være naturlige, fx gul anemone. Meulenborg-området havde endnu i begyndelsen af 1990'erne mest præg af have og park. Først fra 1994 begyndte den udvikling hen imod egentlig skov, som nu er afsluttet. Det skete samtidig med at ca. 1 ud af Meulenborg-områdets ialt ca. 11 ha blev bebygget med rækkehuse, Meulenborg Park. Åbne arealer som dem på resten af Færgevejskilen findes nu ikke mere, og naturplejen er derfor også en anden. Den består bl.a. i stævning af hasselkrat og bekæmpelse af den invasive kulturplante japansk pileurt. Af hensyn til svampeflora og insektfauna får stormfældede træer i videst mulige omfang lov til at blive liggende.

I det levende hegn langs diget finder man især eg, ask, ahorn, hassel og slåen, men også en del mere avlsprægede frugttræer, især på strækningen mellem Ellemosen og Borgm. P. Christensens Sti. Måske er de rester af de frugtplantager, som i begyndelsen af 1900-tallet lå på digets nordside netop ved denne strækning. Plantagerne fandtes kun i en kort årrække, men åbenbart længe nok til at efterlade sig varige spor. Senest, i 2015, er der anlagt en ny lille frugtlund (billedet) på digets nordside lige ved Borgm. P. Christensens Sti i et samarbejde mellem Færgevejskilens frivillige og elever på Borupgårdskolen.

Frugtlund med rønnebær-, blomme-, pære-, æble- og paradisæbletræer ved Borgm. P. Christensens Sti 15. maj 2017. Fot. Asbjørn Hillestoft.
Eng-kabbeleje ved Ellemosen 26. april 2015. Fot. Asbjørn Hillestoft.

Vådområdernes vegetation består bl.a. af gul iris, bredbladet dunhammer, eng-kabbeleje (billedet), flere stararter, tagrør, rørgræs, hvid nøkkerose, vandrøllike og tornfrøet hornblad. Der har på et par undtagelser nær været søer og moser de samme steder som nu flere hundrede år tilbage, men pga. jorddeponering fra omgivelsernes byggerier, udgravning af søerne, ukontrollerede stigninger og sænkninger i vandstanden, kloakering og tilførsel af forurenet vand har betingelserne vekslet så meget, at kun lidt af den oprindelige sarte moseflora har overlevet. Således ses ingen bøllearter og heller ikke kær-mysse, soldug eller krebseklo, arter som findes i uberørte vådområder fx i Nyrup Hegn, Teglstrup Hegn og ved Gurre Sø. Ellemosen, som blev hårdt maltrakteret under byggerierne af Vapnagårds og Borupgårds boligkvarterer, har nu den store fordel frem for både søerne ved Sneglehøj og kælkebakken og Meulenborgs mølledamme, at den - så vidt vides - ikke har noget tilløb af overfladevand fra veje og bebyggelser. Det betyder at den er forskånet for tilførsel af vejsalt, olie- og asfaltrester, afslidt autogummi og andre forureningsprodukter. Årsagen til en lejlighedsvis okkerfarvning af vandet er ukendt, men den skyldes altså næppe menneskeskabt forurening. Ellemosens flora er for øjeblikket ikke mere artsrig end Sneglehøj-søernes, men dens fremtidsudsigter er bedre.

Dyrelivet, som er snævert forbundet med plantelivet, er heller ikke voldsomt artsrigt på Færgevejskilen, men pga. dets større mobilitet er det i en mere intens vekselvirkning med omgivelserne med tilførsel af nye arter, så snart muligheder byder sig. Selv om Færgevejskilen er omgivet af bebyggelser til alle sider, så er der ikke langt til fx Nyrup Hegn, Teglstrup Hegn og Den Grønne Vestkile, og mod vest adskiller kun Kjeldsbjerggård Færgevejskilen fra markerne omkring Egebækken. De fredede marker mellem Egebækken og Mørdrup er kun adskilt fra Nyrup Hegn af Kongevejen. Der er fisk i både den store sø ved Sneglehøj, i søen ved kælkebakken og senest også i den genetablerede nedre Meulenborg-mølledam, trods den tvivlsomme vandkvalitet alle tre steder. Mest overraskende er forekomsten i søen ved kælkebakken af aborre, som ikke er nogen specielt hårdfør fisk. Skalle er med sikkerhed observeret både i søen ved kælkebakken og den store Sneglehøj-sø. I Ellemosen tyder dna-analyser også på at der lever fisk, men det er uvist hvilke arter. Ellemosens store  bestand af grønne frøer fremgår af højlydte kvækkekor i maj (grøn frøs parringssæson), og sandsynligvis yngler her også stor og lille vandsalamander, eftersom begge arter er fundet på land i mosens umiddelbare nærhed.

Lille vandsalamander ved Ellemosen, 21. september 2016. Fot. Asbjørn Hillestoft.
Grøn frø, Ellemosen, 8. maj 2015. Fot. Asbjørn Hillestoft.

Nogle år, afhængigt af hvor meget forurenet vand, der tilføres, er vandkvaliteten i den store sø ved Sneglehøj og i søen ved kælkebakken formentlig for ringe til at grøn frø kan yngle. Bedre synes det at stå til i den lille Sneglehøj-sø, som ganske vist er forbundet med den store med en grøft, men hvorfra der i maj, ligesom i Ellemosen, kan høres talstærke kvækkekor. Også Meulenborgs nedre mølledam havde tidligere bestande af både grøn frø og snog, men de synes at være forsvundet nu pga. forringet vandkvalitet og anden forstyrrelse i miljøet. Iøvrigt er snogen iagttaget så tæt på Færgevejskilen som i Borupgårds gamle park i 1993, og da miljøet i parken ikke siden har undergået større forandringer, er det muligt at den stadig findes her. Hugormen fandtes endnu langs diget nord for Stolbjerg Bakke i 1930'erne, og sandsynligvis også senere, men må nu anses for at være forsvundet. Den nærmeste nulevende hugorme-bestand findes i Nyrup Hegn.

Ellemosens gode vandkvalitet gør at den også er yngleplads for forskellige insekter, som tilbringer deres larvestadier i vand. Flere arter guldsmede og vandnymfer ses om sommeren ved mosen, og endnu et metalstrålende insekt, den gyldne sivbuk, blev observeret i 2016. Der findes flere sivbuk-arter, men alles livscyklus er knyttet til planterødder under vand fra fx dunhammer, og Ellemosen har netop store bevoksninger af bredbladet dunhammer. I det hele taget synes mosen at være et velfungerende og temmelig artsrigt økosystem. Det er i sig selv glædeligt, og for de menneskelige beboere i mosens nærhed på Storsejlet og Topsejlet er det vel dobbelt glædeligt, fordi det betyder at de er forskånet for myg i større omfang. Rovinsekter, fisk, frøer, salamandre, flagermus og fugle i mosen sørger simpelthen konstant for at holde myggebestanden i ave ved at opæde både voksne myg og deres æg og larver.

Sivbuk, Ellemosen, 25. maj 2016. Fot. Asbjørn Hillestoft.
Seksplettet køllesværmer, Nyrup, 5. august 2015. Fot. Asbjørn Hillestoft.

Af natsommerfugle på Færgevejskilen kan nævnes birkemåler, stor frostmåler, slåen-frostmåler, uldgumpmåler, almindelig bladmåler, agerugle, husmoderugle, humleugle og næbugle. Senest i 2018 er der fundet larver af den sjældne seljepilglassværmer. Pga. natsommerfuglenes diskrete levevis må det dog formodes, at mange flere arter lever og yngler på Færgevejskilen, og tager man observationer fra de nærmest tilgrænsende arealer med, forøges artslisten fx med rødbrun snerremåler, ahornmåler, lille og grågul frostmåler, broget vintermåler, rosen-bladmåler, jordbær-bladmåler, blåbærugle, sortmærket overvintringsugle, cirkel-jordfarveugle, mager jordfarveugle, grøn bøgeugle (også kaldet Olsen) og grøn egeugle (kaldet store Olsen), alle i Borupgårdskoven. På Topsejlet er fundet natsvalehale-larver på en hyld. Den sjældne kolibrisværmer duehale er set på Vapnagård. Seksplettet køllesværmer (billedet), som hører til de mere farvestrålende og mindre diskrete, er observeret ved Rørtang og ved svømmehallen. Slægtningene lille og femplettet køllesværmer, som er ligeså farvestrålende og ligeså indiskrete, har de senere år kunnet ses på brakmarker ved Nyrup, 3-4 km fra Færgevejskilen.

Færgevejskilens store fritstående egetræer synes allerede at have en fast bestand af den lille dagsommerfugl blåhale. Det hvide C (billedet) og det hvide W er også set, og formentlig er det kun et spørgsmål om tid, før den store flotte kejserkåbe indfinder sig. Den har siden 2004 haft faste bestande på egnen omkring Gurre og er de seneste par år set i Montebelloskoven, kun 1,5 km fra Færgevejskilen. Færgevejskilens mange små blomstrende brombærkrat kan fx udgøre et førsteklasses spisekammer for nyklækkede kejserkåber i begyndelsen af juli. De almindelige danske dagsommerfuglearter: stor bredpande, dagpåfugleøje, nældens takvinge, admiral, græsrandøje, engrandøje, skovrandøje, almindelig blåfugl og de tre gængse kålsommerfuglearter ses hvert år på Færgevejskilen, til dels også som æg, larver og pupper.

Det hvide C, Gurre, 5. august 2015. Fot. Asbjørn Hillestoft.
Tornsanger, Ellemosen, 11. maj 2015. Fot. Asbjørn Hillestoft.

Hvor dagsommerfuglene er maleriske indslag i landskabet, repræsenterer fuglene vel de musikalske. Tornsanger (billedet), gærdesanger, kærsanger, rørsanger, nattergal, sangdrossel, solsort, sjagger, jernspurv, rødhals, musvit, blåmejse, stillits og grønirisk kan høres synge og kalde flere steder på Færgevejskilen og må betragtes som ynglefugle. Nattergalen sang fra 1990'erne og frem til 2003 både fra Sneglehøj-området og fra Ellemosen, men var herefter fraværende i ti år. I maj 2014 var den tilbage, kun en måned efter at Ellemosen og diget nord herfor var blevet oprenset for affald, og den foredrog især sin sang fra stedet, hvorfra en losseplads var blevet fjernet. De frivillige, som havde forestået oprydningen, kunne vel ikke have fået en større påskønnelse for deres indsats! Sandsynligvis har Færgevejskilen mange flere ynglende fuglearter, og den gæstes desuden af mange strejfende, især under træk og om vinteren: grågås, fiskehejre, musvåge, spurvehøg, rød glente, natugle, vibe, engpiber, hvid og gul vipstjert, misteldrossel, havesanger, fuglekonge, halemejse, dompap, kernebider, grønsisken og isfugl.

I vådområderne yngler blishøne og grønbenet rørhøne og sandsynligvis også vandrikse. Sidstnævntes sære nasale hvæsen kunne bl.a. i 2015 og 2017 høres fra Ellemosen. Her slog et knopsvanepar sig også ned og byggede rede i april 2017, vist nok for første gang siden 1970'erne. Desværre forlod parret mosen i slutningen af maj uden at have sat afkom i verden, måske pga. for lidt føde i det begrænsede åbne vand, måske pga. forstyrrelse fra mennesker. Lille lappedykker er observeret i den store Sneglehøj-sø. Iøvrigt gør Færgevejskilens beliggenhed nær ved Øresunds smalleste sted at store overflyvende og trompeterende traneflokke kan ses og høres hvert forår og efterår, sommetider ganske lavt, i helt ned til 50-100 meters højde.

Knopsvane på rede, Ellemosen, 26. april 2017. Fot. Asbjørn Hillestoft.
Stor grøn løvgræshoppe, diget NV for Ellemosen, 11. august 2016. Fot. Asbjørn Hillestoft.

 

Af andre dyr, som lydligt gør opmærksom på deres tilstedeværelse, kan nævnes græshopper, som er repræsenteret ved mindst fire arter: enggræshoppe, almindelig markgræshoppe, buskgræshoppe og stor grøn løvgræshoppe (billedet). Sidstnævnte har en meget højlydt sang (skratten), som kan vedvare næsten uden pauser i timevis på sensommereftermiddage og -aftener. Når man ser den, forstår man godt lydstyrken under stridulationen (strygningen af vingerne imod hinanden). Denne løvgræshoppe har en samlet længde på op til 6 cm med meget lange, kraftige og rillede vinger.

Mht. pattedyr er der set egern i diget ved Ellemosen og desuden mus hist og her, uvist hvilke arter. Ved alle søer og vådområder kan man se flagermus jage insekter på sommeraftener, men det er atter uvist hvilke arter. Sommetider, især på efterårsaftener, kan man mellem husene i de nærmeste bebyggelser høre den tikkende piben fra skimmelflagermus-hanner, og det er muligt at skimmelflagermus også fouragerer over søerne om sommeren. Andre af de insektjagende flagermus virker meget små og er måske dværgflagermus. Ræve ses af og til over alt på Færgevejskilen og man kan i tætte krat langs diget og andre steder finde rævegrave. Lækat yngler muligvis også. Der er mange steder, ikke mindst i og ved diget, som er egnede levesteder for arten, og den er set flere gange på Færgevejskilens vestlige del, især, og ikke overraskende, i nærheden af diget. Desuden er der gjort et fund af en død ilder (billedet) ved dobbeltdiget i 2015.

Ilder (død), dobbeltdiget, 31. oktober 2015. Fot. Asbjørn Hillestoft.

Endelig ses rådyr af og til på Færgevejskilen. De må dog formodes at have deres egentlige hjemsted i Nyrup Hegn, Teglstrup Hegn eller Egebæksvang og kun at bruge Færgevejskilen til fouragering.

Lancet-vejbred, gul kløver m.m., V for Ellemosen, 29. maj 2014. Fot. Lisbet Kragh.